Mitt Hjem As
Lukk
Handlekurven er tom

Subtotal: 0,-

 

lindebjerg design vitrineskap

Klassisk og moderne

Det er min søgen efter det tidløse og klassiske udtryk, der har skabt dette skab. Efter ti år med egen interiørbutik på Østerbro, savnede jeg et møbel der passede ind i den enkle skandinaviske stil, og med min forkærlighed for de smukke franske vitrineskabe, opstod der en fusion mellem et gammelt klassisk møbel og kravet om det moderne designs fleksibilitet og anvendelighed.

Til det moderne hjem

Vores vitrineskabe er et fleksibelt møbel med stor anvendelighed, alt efter hvor man bruger det. Dermed står det godt til det moderne hjem, og med de enkle farver kan det til enhver tid tilpasses boligens skiftende udtryk, således er vitrineskabet ikke blot et moderne møbel i dag, men designet holder med sit stramme udtryk langt ind i fremtiden

Håndværk med kvalitet og detaljer

Tro mod det skandinaviske design er håndværket gedigent og kvaliteten høj. Derfor har vi besøgt mange producenter før vi fandt frem til en, der holdt håndværkets stolthed i hævd. Det skal både ses og mærkes at det er et skab der er lavet af mennesker, til mennesker. At hænder har holdt om træet, at fingre har løbet over træets ru overflade for at mærke hvor der skulle slibes.

Naturligt og stofligt – fremhæver den personlige stil

Et andet element der er vigtigt i den skandinaviske stil, er respekten for naturlige materialer. Derfor aner du let træets fine struktur under malingen og det giver en fin og smuk stoflighed. Vores skabe er udført i ædelt fyrretræ, hvilket både sikrer en høj kvalitet og samtidig giver skabene deres unikke og elegante udtryk. Letheden og det stramme design i vores skabe er med til at fremhæve din personlige stil.

Viser 1 til 3 (av 3 produkter)

Trykk Enter for å søke eller Esc for å lukke